Undgå at blive snydt: Svindlere og tyve udnytter Black Friday

Politiet advarer mod svindlere og kommer med gode råd til, hvordan man kommer sikkert igennem Black Friday.

Butikkerne har flere steder i landsdelen åbent hele aftenen.
Butikkerne har flere steder i landsdelen åbent hele aftenen.
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Midt- og vestjyderne står her til morgen op til en af årets største shoppedage.

Hvis du er en af de mange, der gerne vil en tur ud i butikkerne, eller måske bare klikke nogle gode tilbud hjem fra sofaen, så kommer politiet med en række forholdsregler til, hvordan man kan undgå at blive snydt.

Falske hjemmesider forsøger nemlig at være med til festen, ligesom det er nemt for lommetyve at udnytte de store folkemængder inde i byerne.