Udsolgt ko-møde i Videbæk

Orienteringsmødet i Videbæk onsdag aften er lukket for tilmeldinger på grund af stor interesse. Og der er grund til at tage Pycoplasma Bovis alvorligt.

SORTBROGEDE_KOER.jpg

Onsdag aften kl. 19 holder Vestjysk Landboforening stormøde i Videbæk. Det er sygdommen Pycoplasma Bovis, der får landboforeningen til at invitere til mødet, hvor 350 har meldt sig til.

- Hos kalve ser vi mellemørebetændelse, hos køer ser vi yver-, lunge- og ledbetændelse. Så det er ikke bare en enkel sygdom med ét symptom - der kan være mange forskellige symptomer, og det er dét, vi gerne vil have nogle faglige, dygtige folk til at fortælle vores kvægavlere, fortæller Ida Ringgaard, der er chef for produktion i Vestjysk Landboforening.

Vil ikke skabe panik

Mødet er ikke arrangeret for at skabe frygt, men derimod for at orientere landmændene om, hvordan de garderer sig mod den alvorlige sygdom, der smitter ved direkte kontakt mellem dyrene. Det værste eksempel på sygdommens udbredelse har fundet sted i Nordjylland, hvor en landmand har måttet aflive 600 af sine 750 køer.

Sygdommen kan ikke ramme mennesker.