Udsigt til masser af sne

Trafikken glider langtsomt, og mange skoler aflyser undervisningen.

050111_SneViborg001.jpg

Med udsigt til mellem 20 og 50 centimeter sne flere steder, kan midt- og vestjyderne se frem til et døgn med store trafikale udfordringer.

- Hvis de skal afsted, så opfordrer vi dem til at tage afsted i god tid og køre efter forholdene. Men man kunne da også overveje at tage en fridag og blive hjemme og kælke med ungerne, siger vagtchef Jens Claumarch fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.

Politiet har sikret sig, at der kan sættes bæltekøretøjer ind, hvis Falck og politi ikke kan komme frem.

DMI forventer, at snevejret i løbet af dagen vil ramme hårdest nord for en linie fra Thorsminde til Hobro.

Flere skoler i blandt andet Viborg, Thisted og Skive kommuner har allerede aflyst undervisningen.

Vejrudsigten fra DMI.