Udligning på tværs af landet: Se hvordan det påvirker din kommune her

En ny udligningsreform er klar. Favrskov er den eneste af de 13 midt- og vestjyske kommuner, der skal af med penge.

Tirsdag klokken 11.30 har regeringen sammen med Venstre, de Radikale, SF og Alternativet præsenteret en ny udligningsreform.

Reformen går ud på, at man fordeler penge mellem landets rige og fattige kommuner.

I Midt- og Vestjylland er det Vesthimmerlands Kommune, der bliver tilført flest penge. Her får man lige knap 90 millioner.

Favrskov mister som den eneste af landsdelens kommuner penge i form af godt 20 millioner.

Flere stod til at miste i udspil

Silkeborg skulle ligesom Favrskov af med penge i det udspil, regeringen kom med forud for de forhandlinger, der nu har ført til en aftale mellem regeringen og de fire partier.

Samlet har landsdelens kommuner fået flere penge i aftalen, end regeringen egentlig spillede ud med.

Se hvor mange penge din kommune skal modtage i skemaet nedenfor.

KommuneSå meget får eller mister kommunernePer indbygger
Herning40.404.000 kroner453 kroner
Holstebro4.677.000 kroner80 kroner
Lemvig3.363.000 kroner171 kroner
Struer19.602.000 kroner932 kroner
Favrskov-20.056.000 kroner-414 kroner
Silkeborg14.453.000 kroner154 kroner
Ikast-Brande31.541.000 kroner762 kroner
Ringkøbing-Skjern42.125.000 kroner744 kroner
Skive42.793.000 kroner933 kroner
Viborg76.697.000 kroner791 kroner
Morsø19.052.000 kroner941 kroner
Thisted29.521.000 kroner680 kroner
Vesthimmerland89.422.000 kroner2.435 kroner
 
 
Foto: Social- og Indenrigsministeriet

 


Læs flere artikler fra Midt- og Vestjylland eller i kategorien Politik.