Udbetaling Danmark koster dyrt

Et år efter at Udbetaling Danmark overtog en del af kommunernes kontrol- og administrationsopgaver, får de nu kritik. De koster kommunerne for mange penge.

udb200913.jpg

For et år siden åbnede Udbetaling Danmark et spritnyt center i Holstebro. Meningen var, at de skulle overtage en del af kommunens administrations- og kontrolopgaver, blandt andet folkepension, boligstøtte, barselsdagpenge, familieydelser og førtidspension.Og det skulle egentlig være opgaver, som skulle lette kommunernes arbejde og give den store besparelser. Men besparelserne er udeblevet - i stedet har kommunerne fået store udgifter.

- Det skulle jo gerne være stordrift fordel, men som vi oplever det, så er det tværtimod blevet til stordrifts ulemper, siger Flemming Storgaard, Økonomidirektør, Ikast-Brande Kommune.

Dyrt for borgernePrisen for at Udbetaling Danmark nu klarer opgaven, koster ekstra dyrt for kommunens borgere. Ikast-Brande Kommune har modtaget en regning fra Udbetaling Danmark på 5,6 millioner kroner. Kommunen har opgjort, hvor meget de har sparet på lønudgifter for de seks medarbejdere, de har måtte sige farvel til, og det tal lyder på 2,6 millioner kroner. Den nye ordning med Udbetaling Danmark har altså kostet kommunen tre millioner kroner netto.

- Tre millioner er mange penge, fordi for tre millioner kroner kan man faktisk lave ganske mange ting for borgerne, siger Carsten Kissmeyer, Borgmester, Venstre, Ikast-Brande Kommune.

Ikast-Brande Kommune er ikke de eneste, som er utilfredse med de mange udgifter. Ekstraudgifterne fordeler sig således i en række udvalgte kommuner:

Lemvig: 1,2 mio. kr.

Ringkøbing-Skjern: 2,5 mio. kr.

Viborg: 7 mio. kr.

Morsø: 1,3 mio. kr.

Udbetaling Danmark er uforstående overfor den kritik, som flere kommuner er kommet med.

- Jeg synes det er lidt tidligt at udråbe, hvad det her har kostet ekstra. Etableringen af en central myndighed koster selvfølgelig noget, siger Britt Blichfeld Davidsen, Underdirektør, Udbetaling Danmark.

I Morsø kommune har de også måtte sige farvel til seks medarbejdere, men ekstraudgifterne har også fået andre konsekvenser.

- Vi har desværre måtte sætte skatten op med 0,5 procentpoint, og det er da ikke kun på grund af det her, men det er da en del af det, siger Lauge Larsen, Borgmester, Soc. dem. Morsø Kommune.

Kommunen vil bruge erfaringerne til at konkludere, at der ikke skal centraliseres på den måde igen, for der er ikke penge at spare.

Borgmestrene fra hele Region Nordjylland har skrevet en fælles klage, som de sender til KL i denne uge.

Se hele indslaget fra vores søndagsnyheder her:

3:27
Et år efter åbningen af Udbetaling Danmarks center i Holstebro møder centret nu kritik. Kommunerne får alt for få penge i kassen. Til gengæld betaler de mange ekstra millioner for Udbetaling Danmarks arbejde. Et arbejde som kommunerne selv mener, at de førhen løste meget bedre selv.