Uagtsomt manddrab pga. spiritus

En dødsulykke på Herningmotorvejen i marts skyldtes spiritus. Chaufføren sigtes for uagtsomt manddrab

020709_ulykke_type1.jpg

Den 18. marts kørte en 26-årig mand fra Ikast ind i en kvindelig bilist. Det anslås at kvinden kørte mellem 80 og 90 kilometer i timen på motorvejen, formentlig fordi hun kiggede efter sin afkørsel, da manden kom bragende op i hende. Hun blev slynget ud af forruden og mistede livet.

Manden bliver sigtet for uagtsomt manddrab og spirituskørsel. Det er en skærpende omstændighed, at manden var påvirket af alkohol.

Sagen er endnu ikke berammet til at komme i retten. Anklagemyndigheden forventer, at sagen først kommer for retten et godt stykke efter sommerferien.