Tyske kapitalfonde køber danske vindmøller: - Det er katastrofalt for den lokale accept

Flere danske vindmølleparker har en overvægt at tyske bestyrelsesmedlemmer.

Vindmølleparken Nørhede Hjortmose er én af dem, der er blevet opkøbt af tyske kapitalfonde. Foto: Marc Killigren Akselsen

Midt- og Vestjylland er den landsdel, der har allerflest vindmøller i hele landet.

Men faktisk er det ikke alle vindmøllerne, der har danske ejere.

Læs også Tyskere betaler for at få slukket danske vindmøller, når det blæser

Kigger man nærmere på ejerforholdene i Danmarks største vindmølleparker på land, viser det sig, at både Nørhede Hjortmose, Holmen 2 og Lønborg Hede er blevet opkøbt af tyske kapitalfonde.

Dette ejerskifte er sket inden for det seneste år.

I referaterne fra bestyrelsesmøderne kan man se, at det nu er tyske navne, der har hovedvægt i bestyrelsen.

Spekulerer i at tage vindmøller ud af drift

Frede Hvelplund er professor i Energiplanlægning hos Aalborg Universitet. Han synes, det er bekymrende, at de danske vindmøller får tyske ejere.

- Det er efter min mening katastrofalt for den lokale accept af vindmøllerne, at det bliver fremmed ejerskab. Det opfatter jeg virkelig som et stort, stort problem, siger Frede Hvelplund.

Da vindmølleparkerne blev opført, var 20 procent af ejerskabet for vindmølleparkerne på lokale hænder. Loven på området siger nemlig, at lokale skal tilbydes en ejerandel, så de får en bid af kagen, der kan veje op for nogle af generne ved at være nabo til vindmøllerne.

Men nu er de lokale ejere i flere tilfælde købt ud. Møllerne er tyske.

00:27

Få et overblik over ændringerne i ejerforholdet i vindmølleparkerne. 

Luk video

Ifølge Frede Hvelplund er en del af forklaringen på, at tyske kapitalfonde opkøber danske møller, at de i perioder kan tjene penge på at tage dem ud af drift.

- De kan jo regne, ligesom du kan regne, og jeg kan regne, siger han.

Årsagen til, at man kan tjene penge på at lade vindmøller stå stille, er, at der til tider bliver produceret for meget vindenergi.

SÅ MEGET ER VINDMØLLERNE SLUKKEDE

  • I hele 2018 blev vindmølleproduktionen reduceret med cirka 290 gigawatt. Det svarer til 2,5 procent af den samlede produktion.
  • Sidste år blev der udbetalt 190 millioner kroner til vindmølleejere i Vestdanmark for at standse produktionen med deres møller.

Hvis man ikke får flyttet den overflødige strøm andre steder hen – for eksempel til store industriområder i Sydtyskland - vil der opstå en overophedning i kablerne i Danmark.

Problemet er bare, at Tyskland ikke har et elnet, som kan transportere de store mængder strøm fra Nordtyskland til industrien i Sydtyskland, hvor strømmen kunne gøre gavn.

Derfor er det nødvendigt at slukke for nogle af vindmøllerne.

Tyskerne er ikke meget for at slukke de tyske møller, fordi tyskerne får en straftold, hvis de slukker deres egne vindmøller.

Derfor kan det bedre betale sig for tyskerne at give midt- og vestjyske vindmølleejere en pose penge for at slukke deres møller i stedet for at betale straftold.

Hele denne proces med udbud og efterspørgsel styrer Energinet på et marked, der er blevet døbt Balancemarkedet.

Når møllerne stå stille, er det altså fordi, Tyskland har bedt Energinet om at sætte produktion af dansk vindenergi på pause. 

Ekspert efterspørger ændring af regler

Den strøm, der kommer ud af stikkontakten, importeres i de tilfælde delvist fra Tyskland, selvom vi kunne have produceret den selv.  

Vi ved ikke, hvor meget tyske kapitalfonde tjener på, at møller står stille. 

Men vi ved, at der sidste år blev udbetalt 190 millioner kroner til vindmølleejere i Vestdanmark for at standse produktionen af vind fra deres møller.

00:42

Grafik, der forklarer, hvorfor man nogle gange bliver nødt til at slukke vindmøllerne. 

Luk video

Professor Frede Hvelplund mener, man bør ændre lovgivningen på området, så man sikrer, at 51 procent af vindmøllerne skal være ejet af lokale. Han mener, det er nødvendigt, hvis regeringen skal nå sit mål om 70 procents reduktion af Co2-udledningen inden 2030.

- Den grønne omstilling er jo afhængig af, at folk er interesserede i den og begejstrede for den og ved, at de er med i det. Derfor vil det være med til at bremse den grønne omstilling, hvis man fjerner det lokale ejerskab i de vindmøller, folk skal se på uden for deres vinduer, siger han.  

Vi har uden held forsøgt at få en kommentar fra bestyrelsesformand i Nørhede Hjortmoses Vindmøllelaug, der hedder Ingo Ermel. Han er investor for den tyske kapitalfond Encavis, der opkøber vindmøller i hele Europa.

Du kan høre mere om sagen i vores nyhedsudsendelse kl. 19.30.

SÅDAN FUNGERER BALANCEMARKEDET

  • Balancemarkedet er en form for elbørs, hvor energien flyttes rundt i Europa, så den kommer derhen, hvor der er brug for den.
  • Balancemarkedet er også en milliardforretning. Eksempelvis bliver der omsat for rundt regnet 50 milliarder kroner om året alene i Aarhus, hvor der er en god håndfuld selskaber, der handler med energi.
  • Der skal altid være balance i elsystemet. Forsimplet sagt må der ikke produceres mere el, end vi forbruger. Det kan elsystemet ikke holde til. Komponenter bliver ødelagt, ting brænder sammen eller forbrugerne vil opleve strømafbrydelse.

Kilde: Energinet.dk

10:20

Det kan bedre betale sig for tyskerne at give midt- og vestjyske vindmølleejere en pose penge for at slukke deres møller i stedet for selv at betale straftold.

Luk video