Trods opfordringer vil unge fortsat helst studere i storbyerne

I 2019 var den geografiske fordeling for optaget på videregående uddannelse den samme som i 2013.

I 2019 var den geografiske fordeling i forhold til optagelse på de videregående uddannelser den samme som i 2013, skriver Politiken. (Arkivfoto)
I 2019 var den geografiske fordeling i forhold til optagelse på de videregående uddannelser den samme som i 2013, skriver Politiken. (Arkivfoto)
Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Ritzau Scanpix

På trods af opfordringer er det ikke lykkedes at få flere til at søge videregående uddannelser uden for de store byer.

Faktisk var den geografiske fordeling for optagelser den samme i 2019 som i 2013. Det skriver Politiken med henvisning til en opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Den viser, at i 2013 blev 26 procent optaget på en videregående uddannelse uden for en af de fire største byer. Samme år blev 74 procent optaget på en videregående uddannelse i København, Aarhus, Odense eller Aalborg.

I 2019 - altså seks år senere - var fordelingen den samme.

Ses der på, hvor folk søger ind, er der endda flere end før, som vil studere i en af de største byer. I 2019 søgte tre procent færre en videregående uddannelse uden for de fire største byer sammenlignet med i 2013.

Ifølge Mette Fjord Sørensen, underdirektør i Dansk Industri, er det et problem, at det ikke er lykkedes at få flere unge til at søge uden for storbyerne.

Hun påpeger dog, at der også skal være et erhvervsliv, som efterspørger de uddannelser, man udbyder. Ellers opstår der et andet problem:

- Så flytter de unge efterfølgende, når de ikke kan få job, siger hun til Politiken.

I Danske Studerendes Fællesråd ser formand Johan Hedegaard Jørgensen ikke udviklingen som et problem.

- Unge søger efter interesse, og det synes vi egentlig er ganske sundt.

- Vi har ikke nogen principielle holdninger til, hvor man skal læse. Vi har holdninger til, at man skal have god uddannelse og gode forhold, siger han.

Johan Hedegaard Jørgensen mener, at det kan være svært at sikre en god kvalitet af uddannelserne på universiteterne, hvis man spreder dem mere ud.

- Der er styrker i, at man har nogle store forskningsmiljøer sammen, som har kritisk masse. Hvis forskningsmiljøerne er for små, er der ikke nytænkning, og det afspejler sig i undervisningen. Især på universitetsområdet.

For nylig har børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ifølge Politiken sendt et brev til landets studenter med opfordring til at "søge bredt" både fagligt og geografisk.

Men heller ikke i år er der sket en ændring i søgemønstret.

Fordelingen af ansøgere til by og land er cirka den samme som de senere år, skriver Politiken.

Hvordan selve optaget fordeler sig i år, bliver først offentliggjort om en lille uges tid.

Politiken har spurgt uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, hvorfor det ikke er lykkedes at ændre søgemønstret. Ministeren henviser til, at det er en periode, hvor hun ikke har været minister.

Hun fortæller dog til avisen, at hun vil blive ved med at have et stort fokus på, at man kan uddanne sig i hele landet.