Trods kraftig regn: Få skader i det midt- og vestjyske

Alligevel opfordrer Midt- og Vestjyllands Politi til øget opmærksomhed på vejene.

Oversvømmelse
Foto: Breinholdt Foto

Fredag var en våd fornøjelse mange steder i det midt- og vestjyske. Alligevel så melder Midt- og Vestjyllands Politi om få vandskader rundt i regionen.

- Silkeområdet er det eneste sted, hvor vi har fået anmeldelser om øget vandstand på vejene, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Ole Vanghøj.

Alligevel så opfordrer han til øget opmærksomhed på kørebanen i løbet af weekenden.  

- Der kan være skyllet sten og grus ud over vejene. Vejfolkene holder fri weekenden over, så man skal ekstra opmærksom og køre efter forholdene, siger vagtchefen.