Trist påskevejr: Slud og tøsne på vej

Vejret viser sig ikke fra sin gode side henover påsken. DMI melder om slud og lave temperaturer over hele landsdelen.

Sne i Øster Jølby
Foto: Susanne Worm, Mobilholdet

Der er lange udsigter til lunt vejr og udendørsaktiviteter rundt om i landsdelen. Vejrudsigten indbyder nemlig ikke til grill og aktiviteter i haven.

Ifølge DMI står påskevejret nemlig på regn og byger mange steder i Midt- og Vestjylland. Enkelte steder kan der falde slud, mens der i den sydligste del af landsdelen kan falde hagl. Temperatuen vil ligge et sted mellem fire til otte grader. I aften vil der fortsat være overskuet med både slud og tøsne flere steder. Og i nat gælder det om at få skruet op for radiatoren. Temperaturen vil nemlig nærme sig frysepunktet og ligge et sted mellem nul til fire grader.

I de nordlige egne er der heller ikke meget at glæde sig over vejrmæssigt. Her kommer temperaturen kun op omkring fire med en frisk østlig vind. I nat kan der flere steder forekomme let frost, mens vinden vil aftage en anelse.

DMI melder om lunere temperaturer på landsplan i næste uge.