Tre øjenskader nytårsnat

I både Viborg, Herning og Holstebro kunne skadestuerne notere øjenskader i statistikken, da det nye år skulle skydes ind. To af skaderne var så alvorlige, at de tilskadekomne måtte flyttes til Århus.

Falck_13.jpg

Herning I Herning måtte fire personer på skadestuen efter mødet med fyrværkeri. Alle drenge og mænd fra 13-29 år. En af dem med en alvorlig øjenskade, og han blev overflyttet til Århus.

ViborgI Viborg var der fire småskader på grund af fyrværkeri og så en enkelt alvorlig øjenskade hos en yngre mand.

HolstebroSkadestuen i Holstebro har noteret to fyrværkeriskader. En mand på 19 år fik skader på hænderne efter en raket, mens en 43-årig mand fik en øjenskade på grund af et nytårs-batteri.

Thisted

Også i Thisted måtte en mand forbi skadestuen, efter et batteri eksploderede. Han slap dog uden alvorlige skader.

Generelt var nytårsnat noget roligere for skadestuerne i nat sammenlignet med for et år siden. Ved årsskiftet til 2008 blev 16 personer behandlet for fyrværkeriskader. I år er tallet kun 12 personer - alle mænd i alderen 13 til 43 år.