Tre bejlere indgår ægteskab

Efter den radikale Johs Poulsens farvel til Folketinget efter næste valg, er der tre bejlere på banen. Men der bliver intet kampvalg.

19SkjernAa.Consolidated.01.jpg

De tre kandidater, der har vist interesse for opstilling i Herning, er Erika Lorentsen, Brian Bruhn og Andreas Steenberg. De aftalte på et møde søndag aften, at de sammen med andre radikale opstillede i det midt- og vestjyske vil kæmpe sammen som et hold, for at sikre det radikale mandat i landsdelen.

Dermed har de tre indgået et slags fornuftsægteskab, der betyder, at Erika Lorentsen opstiller i Ringkøbing/Skjern og desuden søger opstilling i Silkeborg. Brian Bruhn vil kæmpe med afsæt i opstillingskredse i Viborg og Ikast/Brande. Og Andreas Steenberg opstilles i Skive og Herning.

Fælles siger de tre, at hovedopgaven er at sikre arven efter Johs Poulsen og dermed skaffe et vestjysk radikalt medlem af Folketinget.