Traditionsforsker: Derfor er vi vilde med halloween

Halloween har taget danskerne med storm. Det kan måles på en meget konkret måde: I salget af græskar.

Hos COOP har man oplevet mere end en fordobling i græskarsalget siden 2007.

- Interessen for at købe græskar til hallowee-lanterner startede så småt i 2004, men allerede i 2007 blev halloween større end fastelavn i forhold til, hvor mange udklædninger og spøg og skæmt-artikler, vi sælger, siger Lars Aarup, der er analysechef hos COOP.

Samlet set bliver der solgt i omegnen af en million græskar i Danmark i løbet af halloween-tiden, og for analysechefen er det helt logisk, at den amerikansk importerede højtid har vokset sig så stor.

- Fastelavn er primært for børn, men halloween kan være for alle, og det skaber en form for fællesskab, lyder det fra Lars Aarup.

Halloween er et heldigt miskmask

Lige præcis fællesskabsfølelsen rammer meget tæt på forskningens forklaring på den store halloween-succes.

- Halloween er et heldigt miskmask af flere ting, som tilfældigvis passer rigtig godt til danskerne, siger traditionsforsker Caroline Nyvang fra Dansk Folkemindesamling, som hører under Det Kgl. Bibliotek.

- Vi har i forvejen ikke særlig mange traditioner i efteråret, som godt kan være en kold og hård tid at komme igennem, så derfor har det været nemmere for os at tage imod en ny anledning til at dyrke fællesskabet, fortsætter hun.

Nogle hævder, at halloween er en meget kommerciel højtid, men det er Caroline Nyvang uenig i.

- Halloween er i høj grad en social begivenhed, og vi ville ikke holde fast i det som tradition, hvis ikke vi syntes, det var hyggeligt og meningsfyldt, siger hun.

Sådan skaber man en ny tradition

Ifølge Caroline Nyvang er der kun to ingredienser i opskriften på, hvordan man skaber en ny tradition, der bliver hængende. Til gengæld er de begge meget vigtige at få opfyldt.

- For det første skal der være en model for traditionen. Det betyder, at vi har brug for en fælles referenceramme, som fortæller os, hvad traditionen indebærer. Halloween er eksempelvis svær at forholde sig til for den ældre generation, fordi de ikke er vokset op med tv-serier og film fra USA, men yngre mennesker ved godt, hvad halloween går ud på, siger Caroline Nyvang.

Referencerammen er noget, vi kan lære i løbet af en årrække - ligesom det er sket med halloween. Men ingrediens nummer to er sværere at ændre på.

- Der skal simpelthen være en mening med galskaben. Traditionen skal opfylde et behov for os, og her lever halloween højt på, at vi i Danmark gerne vil skabe en følelse af fælleskab og invitere folk indenfor i vores hjem. Det giver halloween gode betingelser for at bide sig fast, siger Caroline Nyvang.

Fællesskab og pres fra børnene

Hun peger på, at eksempelvis valentinsdag har haft svært ved at nå ud til det samme brede publikum som halloween.

- Danskerne har ikke tradition for at dyrke tosomheden på samme måde som amerikanerne, og derfor er valentinsdag ikke nær så stor en ting her i landet, som det er mange andre steder. Det beviser, at vi ikke bare ukritisk kaster os over alle nye højtider, vi støder på, siger hun.

Ifølge Caroline Nyvang handler halloweens danske succes altså i høj grad om, hvordan højtid er med til at samle folk om at udhule græskar, pynte op og spise sammen. Og så hjælper det også, når børnene lægger pres på deres forældre.

- Som forælder skal der meget til for at sige nej til børnene, så at mange institutioner i Danmark har taget halloween til sig, har også meget at sige. Når institutionerne fejrer halloween, skaber det en forventning hos børnene om at forældrene også vil være med til at udhule græskar, pynte op og klæde sig ud, og så bliver de jo nødt til at tage i supermarkedet og få købt nogle græskar, forklarer hun.