Tjener få penge, trods rekordsalg

Aldrig er så mange spritnye personbiler rullet ud på de midt- og vestjyske landeveje, som i 2012. Alligevel er det langtfra gyldne tider for forhandlerne.

MIKROBILSALG.jpg

Vi køber nye biler som aldrig før, og der er masser af kunder i butikken hos landsdelens forhandlere.

2012 var rekordår

I 2012 satte salget af nye personbiler rekord. I alt købte vi 170.763 nye personbiler på landsplan. Det er en stigning på 0,4 procent i forhold til rekorden fra 2011.

Kun lille avance

Alligevel er det svært at få øje på den helt store begejstring hos forhandlerne. Rekordsalget skyldes nemlig et meget stort salg af de såkaldte mikrobiler - små biler til mellem 70.000 og 100.000 kroner, og dem tjener forhandlerne ikke ret meget på, på grund af en voldsom priskrig på netop den type biler.

- De regnskaber der kommer fra automobilforretningerne vil ikke afspejle de rekordstore salg der har været. Halvdelen af de biler der er solgt i 2012 er mikrobiler, og der ligger avancerne på mellem 0 og 2.000 kroner. Det fortæller Finn Orvad, der er næstformand i Danmarks Automobilforhandlerforening.

2:06
Automobilforhandlerne tjener få penge trods rekordsalg i 2012 af nye personbiler.