Ti litauere anholdt på Mors

Efter flere tip slog politiet tirsdag formiddag til mod en villa syd for Nykøbing.

litauere.jpg

10 litauere blev klokken ti tirsdag formiddag anholdt i et hus i udkanten af Ørding på Mors. Flere henvendelser havde gjort politiet mistænksomme, og tirsdag fandt betjentene de ti anholdte sovende blandt, hvad der formodes at være, massevis af tyvekoster.

Hele dagen arbejder politiet med at sikre genstandene, og der bliver også taget DNA-prøver for at undersøge, om kosterne kan kobles sammen med nogle af de indbrud, der er blevet begået i området.

Politiet vil endnu ikke udtale sig om, præcis hvad de anholdte er mistænkt for, men reporter Jørgen Ahler fortæller, at de var overraskede over, at der var så mange i huset. De anholdte er blevet ført til forskellige detentioner rundt omkring i politikredsen.

Rolig anholdelse

Litauerne har ikke ønsket at sige noget endnu, og politiet har svært ved at finde ud af, hvem de i det hele taget er.

Selve anholdelsen tog de dog stille og fredeligt.

- De var meget rolige og nærmest smilede til politiet, fortæller reporter Jørgen Ahler, som var på stedet kort efter anholdelserne.

Ifølge naboerne har der ikke været noget særligt at bemærke ved ejendommen, men der har dog været en del biler.

Masser af anholdte i landsdelen

De ti anholdte bliver afhørt resten af dagen og aftenen og skal fremstilles i grundlovsforhør onsdag.

Og de er bestemt ikke de eneste i politiets varetægt lige nu. I alt 32 litauere er lige nu fængslet i Midt- og Vestjyllands område.

Se billeder og indslag fra anholdelsen herunder:

1:31
Politiet har anholdt 10 litauere i et hus i Vestsalling, og samtidig konfiskeret en del tyvekoster.

anholdt.jpg
Foto: Arkiv

anholdt2.jpg

anholdt3.jpg

FOTO: Jørgen Ahler, TV/MIDT-VEST