Terrortrussel bekymrer norske turister

Norge er i højeste alarmberedskab efter en konkret terrortrussel mod landet. Den nyhed påvirker de norske turister, der lige nu nyder deres ferie i Vestjylland.

20140724Norge_COLOURBOX.jpg

Blot to dage efter treårsdagen for den frygtelige Utøya-massakre og bombesprængning i Oslo, der kostede 77 mennesker livet, har Norge igen fået terrortruslerne tæt ind på livet. Både den norske avis VG og nyhedsbureauet NTB skriver om en akut terrortrussel mod Norge.  En ekstremistisk, syrisk gruppe skal angiveligt have planer om at gennemføre en større terroraktion i Norge, og det har sat landet i højeste alarmberedskab.

Urolige nordmænd

Den konkrete trussel påvirker naturligvis den norske befolkning. Og også de nordmænd, der lige nu holder ferie i den vestjyske sommervarme.

- Jeg synes det er helt forfærdeligt. Når de kommer op og truer os. Jeg forstår ikke, hvorfor de gør det, lyder det fra Tom Arne Løksen, der kommer fra Berrym tæt på Oslo men  i disse dage ferierer i Nørre Vorupør.

Livet går videre

Men selvom tankerne går hjemad, så frygter Tore Haugen fra Sandefjord ikke hjemturen på lørdag:

- Det har jeg ikke noget problem med, nej nej nej, jeg tænker ikke sådan, at vores båd skal sprænges eller eller sådan noget. Det tager jeg helt roligt, men jeg tænker på det selvfølgelig, men du kan ikke grave dig ned. Du skal fortsætte dit liv, du skal hjem på job og lad verden fortsætte.

Se mere i indslaget i vores 22-udsendelse i aften:

2:04
I dag meddelte de norske myndighedr at en ekstremistisk, syrisk gruppe har planer om et terrorangreb i Norge.