Tendens fortsætter: Færre indbrud i 2014

I årets første to måneder har der været et fald i antallet af indbrud på hele 24 procent. Dermed ser tendensen om faldende antal indbrud ud til at fortsætte.

Efterforsker_indbrud_0.jpg

Der har været færre indbrudstyve på spil i årets første to måneder.

Politiets tal for årets januar og februar viser, at antallet af indbrud i 2014 er faldet med hele 24 procent sammenlignet med januar og februar i 2013.

- Det er en rigtig glædelig udvikling på et område, som vi prioriterer særlig højt. For at hjælpe os med at fastholde trykket mod indbrudstyve opfordrer vi stadig borgerne til at kontakte os, såfremt de bemærker noget mistænkeligt i boligområderne, siger politiinspektør Klaus Arboe Rasmussen i en pressemeddelelse.

Der har været 460 indbrud i januar og februar i 2014. I 2013 var det samme tal helt oppe på 606 indbrud. I 2012 var tallet endnu højere; her var der 611 indbrud i januar og februar.

Tendensen fortsætter

Kigger man på tallene for hele 2013, ser man et fald på 10 procent i forhold til 2012. Noget tyder altså på, at tendensen med færre indbrud i private hjem fortsætter.

I 2013 var der 2.987 indbrud.

I 2012 var der 3.219 indbrud.

Statistikken

I tabellen nedenfor er antallet af indbrud opgjort på tværs af 11 kommuner i Midt- og Vestjylland.

De mest markante fald finder man i Morsø, Thisted og Struer Kommuner, hvor antallet af indbrud er faldet med henholdsvis 78,8 69,2 og 63,9 procent.

Kun i to kommuner er antallet af indbrud steget. Her er der tale om Ikast-Brande Kommune, hvor antallet er steget fra 43 til 50 og i Lemvig kommune, hvor antallet er steget fra 11 til 12 indbrud.

statistik.jpg