Team Rynkeby sætter kursen mod Paris

I dag er en stor flok gule cykler trillet afsted mod Paris for at samle penge ind mod kræft.

Team Rynkeby har fået gang i benene og træder nu med retning mod Paris. Efter de i dag tog afsked med familie og venner inden turen på en uge.

- Nu har jeg prøvet det før, men det er stadig hårdt. Men når man kommer på cyklen så lukker man sig lidt ind i en glasklokke. Men ligepludselig er det lørdag, og så står man i Paris og ser alle de her dejlige mennesker igen, forklarer Allan Pedersen, der er holdleder for Team Rynkeby Midt-Vest.

Turen er på ca. 1.200 kilometer, og selvom det lyder af meget, så skal det ikke afskrække folk fra at være med.

- Team Rynkeby er for alle - vi skal søge bredden og ikke eliten, så alle der har lyst til at få en oplevelse for livet de skal ansøge, fortæller Allan Pedersen.

Men det er ikke alle, der får plads på Team Rynkeby holdet. I sidste ende er det omkring 2.000 der sætter sig i sadlen - og træder med omkring 25-27 km/t i gennemsnit.

I 2014 var TV MIDTVEST med, da 42 cykelryttere fra midt- og vestjylland er lige nu på vej til Paris.
Så er det lige før. Cykelløbet med motionister fra Midt- og Vestjylland, klar til at indtage Paris, som optakt til årets Tour de France. Vi har to af de ældste deltagere på holdet i studiet.