Tæt tåge i hele landsdelen: Kør forsigtigt

DMI melder om tæt tåge i det meste af landsdelen og opfordrer derfor folk til at passe på ude på vejene.

Husk at tænde baglygterne, så de bagkørende kan spotte dig på motorvejen.
Husk at tænde baglygterne, så de bagkørende kan spotte dig på motorvejen.
Foto: Colourbox

Hvis man ikke allerede har opdaget det, så gør man det nok, når man sætter sig i sin bil her til morgen. Landsdelen er nemlig mange steder dækket af en dyne af tæt tåge. Sådan har det været det meste af natten samt morgenen, og det vil formentlig fortsætte indtil omkring klokken 8.00.

Sigtbarheden er nogle steder under 100 meter, hvilket forårsager en forøget risiko for trafikuheld. Derfor opfordrer Danmarks Meteorologiske Institut til, at man kører forsigtigt, når man her til morgen bevæger sig ud i trafikken. Derudover skal man påregne ekstra køretid.