Succes med frit lejde

De første ulovlige våben er allerede afleveret til politiet

Frit_lejde.jpg

En ny frit lejde-ordning for ulovlige våben har allerede givet pote hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet i Ringkøbing har fået indleveret en del ammunition, en riffel, to knive og en pistol. Deres kolleger i Thisted har modtaget en riffel, og i Viborg er der blevet indleveret et haggevær.

Ordningen er indført af Justitsministeriet og gælder fra den 14. maj til den 14. juni - dagen efter - den 15. juni -  træder stramningen af våbenloven i kraft som et led i regeringens bandepakke.

Se journalist Sissel C. Böss' indslag fra den første dag med frit lejde herunder. Medvirkende er Jens Ole Pedersen, vicepolitiinspektør, lokalpolitiet, Ringkøbing.

1:23

Læs mere om frit lejde-ordningen.