Store Hyledag: Sirener med et enkelt budskab

Hver nat testes sirenevarslingssystemet uden lyd. Men én gang om året skal systemet også testes med lyd. Siden 1994 er det sket på den første onsdag i maj, der også kaldes for Store Hyledag.

Testen af sirenerne skal blandt andet minde befolkningen om, hvad lyden betyder, så de er forberedt, hvis sirenerne hyler for alvor.

- Sirenevarslingssystemet er et godt værktøj for beredskabet, fordi vi på en hurtig og meget effektiv måde kan signalere, at der er fare på færde, og at der tages hånd om situationen.

- Langt de fleste borgere ved, hvordan de skal reagere, når de hører sirenerne, fordi systemet netop testes en gang om året og derfor bliver en tilbagevendende begivenhed, der minder os om betydningen af sirenerne, siger Jarl Vagn Hansen, formand for Danske Beredskaber i en pressemeddelelse.

I dag bliver sirenerne oftest brugt i forbindelse med brande eller kemikalieudslip. Det er for det meste kun få sirener, der bliver tændt, og i 2017 var der tre tilfælde, hvor det var nødvendigt at tænde sirenerne i lokale områder.

Sirenealarmer bliver altid fulgt op af advarsler på sociale medier, pressemeddelelser og beredskabsmeddelelser.

Afvent information hos DR og TV 2

Når sirenerne hyler, betyder det, at man skal gå indenfor og lukke døre og vinduer. Herefter bør man afvente yderligere information hos DR og TV 2. 

Der er nemlig særligt én ting, man ikke skal gøre - hverken på Store Hyledag, eller når sirenerne lyder for alvor:

- Det er vigtigt, at man ikke ringer til 1-1-2 eller 1-1-4, da det kan blokere for livsvigtige opkald. Man bør kun ringe til de to numre, når man har akut brug for brandvæsen, ambulance eller politi,” siger Jarl Vagn Hansen.

Varslingssystemet bliver afprøvet af tre omgange. Først klokken 12.00 og 12:04, hvor varslingssignalet lyder fire gange, og signalet varer i alt 45 sekunder. Klokken 12:08 starter afvarslingssignalet, som betyder, at faren er drevet over.

Man kan læse mere om Store Hyledag på Beredskabsstyrelsens hjemmeside.