Sidste år løb byen Mejrup ved Holstebro med titlen som Midt- og Vestjyllands mest Fantastiske Fællesskab - skarpt forfulgt af Nr. Søby Idrætsforening, løbeklubben ’Runners Hammerum’ og Ungdomsrådet i Thy.
Nu er TV MIDTVEST igen på jagt efter at finde landsdelens mest fantastiske fællesskab. Præmien er 100.000 kroner, som vinder-fællesskabet kan bruge på at gøre noget, de længe har drømt om.
Alle former for fællesskaber kan deltage i konkurrencen, også selvom det ikke er en etableret forening. Konkurrencen arrangeres af TV 2 Regionerne i samarbejde med Tuborgfondet og Lokale- og Anlægsfonden.
Sådan tilmelder I jer konkurrencen
På hjemmesiden tvmidtvest.dk/ff kan man tilmelde sig konkurrencen indtil den 18. september.
Derefter vil en jury udvælge fem fællesskaber, der går videre til en sms-afstemning.