Stor politiaktion i Gullestrup: Mistanke om planlægning af terrorangreb

Politiet er lige nu i gang med en større aktion i hele landet. De foretager ransagninger og anholdelser flere steder.

Politiet har ransaget ejendommen her ved Lyngens Kvarter i Gullestrup.
Politiet har ransaget ejendommen her ved Lyngens Kvarter i Gullestrup.
Foto: Henrik Drivsholm, TV MIDTVEST

Politiet har ransaget en lejlighed ved Lyngens Kvarter i Gullestrup, her har politiet taget flere ting med fra, ligesom de også har taget to flyttekasser med fra et kælderrum, det fortæller flere kilder i området.

Der har i løbet af dagen været 10-15 betjente i Gullestrup, en blanding af betjente fra Københavns og Midt- og Vestjyllands Politi.

Det er en del en større koordineret politiaktion flere steder i landet. Som Københavns Politi står bag, det oplyser politiet på Twitter.

- Jeg kan bekræfter, at Midt- og Vestjyllands Politi deltager i aktionen, fortæller presseafdelingen ved Københavns Politi.

Der foretages både ransagninger og anholdelser i forbindelse med den store politiaktion.

Mistanke om terror

Årsagen er en mistanke om 'forberedelse af et terrorangreb med et militant, islamistisk motiv', skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Flere politikredse deltager i aktionen. Midt- og Vestjyllands Politi, Nordjyllands Politi, Fyns Politi og Vestegnens Politi har retweetet Københavns Politis tweet.

DR Nyheder erfarer, at PET - Politiets Efterretningstjeneste - har en rolle i aktionen.

Et af de steder, hvor politiet et mødt talstærkt op, er i Gullestrup ved Herning. Herfra fortæller TV MIDTVESTs reporter, at flere mænd er blevet stoppet af politiet. Mændene er hovedsageligt af anden etnisk herkomst end dansk.

Københavns Politi afholder pressemøde klokken 17.00, hvor der kommer yderligere oplysninger.

Chefpolitiinspektør i Københavns Politi, Jørgen Bergen Skov, og chefpolitiinspektør og operativ chef i PET, Flemming Drejer, deltager i mødet.