Statsansatte forlanger 8,2 procent mere i løn

De ansatte i staten kræver en samlet lønstigning på 8,2 procent over de næste tre år. Deres arbejdsgiver, Moderniseringsstyrelsen, vil kun give dem 6,7 procent.
    
Dermed er der lidt over 1,3 milliarder kroner mellem de to parter, skriver Politiken torsdag efter at have set fortrolige forhandlingsnotater.

Tallene dækker over den samlede arbejdsgiverudgift over de næste tre år og inkluderer faste tillæg, lokale lønninger, pensionsbidrag med mere.
    
Det betyder, at det reelt er en lønstigning på 1,5 procentpoint, der skiller parterne ad i overenskomstforhandlingerne.
    
Flemming Vinther, der er chefforhandler for de statsansatte, bekræfter tallene over for Politiken. Han kalder Moderniseringsstyrelsens udspil for urealistisk.
    
- 6,7 procent sender jeg ikke til mine medlemmer. Det kan jeg ikke være bekendt, siger Flemming Vinther til Politiken.
    
Innovationsminister Sophie Løhde (V) forklarer modsat, at Moderniseringsstyrelsens udspil baserer sig på lønstigningerne på det private arbejdsmarked, der ifølge beregningerne ligger på 6,9 procent.
    
De privatansatte har altid været lønførende, og derfor lægger styrelsen kun op til en lønstigning på 6,7 procent til statens ansatte.
    
Arbejdsmarkedsforsker Bent Greve siger til Politiken, at de to tal for lønstigninger er så tæt på hinanden, at det burde være muligt at mødes.
    
Lønnen er dog kun et af de tre punkter, parterne er uenige om. De andre to er betalt spisepause og kravet om en arbejdstidsaftale til lærerne. De statsansatte kræver enighed om alle tre punkter.
    
Efter mislykkes forsøg på en aftale, er forhandlingerne for ansatte i både staten, regionerne og kommunerne endt hos forligsinstitutionen. Her mødes parterne første gang torsdag.