Solgte mink for 3,6 mia. kr.

Kopenhagen Fur har igennem de sidste seks dage solgt 5,6 millioner minkskind.

170910Minkpels001.jpg

De sidste seks dage har Kopenhagen Fur afholdt auktion på minkskind. Der er blevet solgt for 3,6 mia. kroner skind. Det er en nedgang på 3 procent, men ifølge adm. direktør i Kopenhagen Fur er det stadig meget højt.

- Danske minkavlere laver verdens fineste skind, og det er derfor, vi kan trække mennesker fra den anden side af jorden hele vejen til Danmark for at købe minkskind, siger Torben Nielsen, der er adm. direktør i Kopenhagen Fur i en pressemeddelelse.

Mink udgør næsten 2 procent af den samlede danske eksport.

Se et indslag fra d. 21/03 2013 da der var skindudstilling i Herning:

1:00
Der er pels i alle nuancer og afskygninger, når verdensmesterskaberne i skind i de kommende dage løber af stablen i Herning. Med 81 stande og besøgende fra hele verden er skindudstilligen, der arrangeres af Kopenhagen Fur, den største nogensinde.