Skyldnere bliver trukket direkte i løn: Styrelse inddriver rekordhøjt beløb

Sidste år inddrev Gældsstyrelsen cirka 10,4 milliarder kroner hos personer med gæld til det offentlige. På trods af den mere effektive inddrivelse, stiger danskernes gæld til det offentlige.

2:15
Banker over hele landet besøger i denne uge skoleklasser for at lære de ældste elever om privatøkonomi og lån.

Sidste år indhentede Gældsstyrelsen et rekordhøjt beløb hos skyldnere, der har gæld til det offentlige.

I alt blev cirka 10,4 milliarder kroner sendt tilbage til de offentlige kreditorer. Det er det største beløb, som Gældsstyrelsen nogensinde har inddrevet, det oplyser Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

De 10,4 milliarder kroner er en stigning på 1,7 milliarder kroner i forhold til året før, der ligeledes var et rekordår.

Derudover er de 10,4 milliarder kroner en fordobling i forhold til det beløb, der blev inddrevet i 2016.

- Vi ser betydelige fremskridt i inddrivelsen år for år, siger skatteminister Morten Bødskov (S) i pressemeddelelsen.

- Blandt andet fordi vi får flere og flere redskaber til at få penge i kassen, og det er en milepæl, at vi nu er oppe og ramme et tocifret milliardbeløb.

Inddrivelsessystem begynder at fungere

- Der er fortsat et genopretningsarbejde i gang, men det går bestemt i den rigtige retning, siger Morten Bødskov.

En af årsagerne til den stigende gældsinddrivelse er ifølge Skatteministeriet det nye inddrivelsessystem, der går under navnet PSRM.

Gældsstyrelsen har med systemet igen fået mulighed for at trække skyldnere for deres gæld direkte i lønnen. Det har vist sig at være effektivt.

Inddrivelsen i PSRM er mere end tredoblet i 2020 i forhold til året før og stod for inddrivelse af gæld for knap 1,9 milliarder kroner.

På trods af fremgangen i PSRM og den rekordhøje gældsinddrivelse, så stiger gælden til det offentlige fortsat.

Ved udgangen af 2020 var den samlede gæld til det offentlige på cirka 135 milliarder kroner. Det var en stigning på cirka seks milliarder kroner i forhold til året før.

Stigningen er hovedsageligt båret af to ting.

Danskerne stifter fortsat ny gæld, og samtidig vokser gælden, da der påløber renter på den eksisterende gæld.