Skunk-ring sendt bag tremmer: Stjal strøm og dyrkede hundredvis af planter

En ring af skunkproducenter er ved Retten i Herning blevet idømt fængsel for laboratorier i Skjern, Herning og Randers.

Eltyveri for tusindvis af kroner, cannabisplanter i hundredvis og syv sammensvorne. 

Det er nogle af hovedingredienserne i den skunk-ring, som Retten ved Herning onsdag har dømt for at producere skunk på et laboratorie i Skjern, Herning og Randers.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse

I alt er syv personer blevet idømt fængselsstraf for for at drive og stå bag laboratorierne.

- Jeg er meget tilfreds med de domme, som retten er kommet frem til. Vi har fået dømt nogle bagmænd, hvilket jeg er meget tilfreds med, siger Nanna Krøyer Lundhøj, der er anklager hos anklagemyndigheden i Midt- og Vestjyllands Politi i pressemeddelelsen. 

To af de dømte har bedt om betænkningstid i forhold til deres domme. 

Næsten 2.000 planter beslaglagt

Ved retten er de syv personer kendt skyldig i samlet set at have produceret omkring 100 kilo hash. 

Flere af bagmændene er desuden blevet tiltalt for at have stjålet el til skunkproduktionen.

Ifølge politiet svarer el-tyveririet til et samlet beløb på flere hundredetusinde kroner.

Hvad er skunk?

Derudover har politiet ved ransagninger i efteråret beslaglagt henholdsvis 846, 616 og 334 cannabisplanter på laboratorierne i Skjern, Herning og Randers. 

Risiko for menneskehandel

De syv dømte har fået mellem 10 måneders fængsel og op til to år og tre måneder. 

Alle de syv dømte er vietnamesiske statsborgere, hvoraf fire af dem har boet mange år i landet. 

På grund af sagens karaktér har én af de dømte fået en udvisningsdom oven i fængselsstraffen. 

De de seks øvrige har fået en advarsel om udvisning, men ved samme lejlighed noterede retten sig, at der var risiko for, at to af de dømte kunne være menneskehandlet. 

- Sagen er lidt speciel – selvom vi før har ført sager med skunklaboratorier – idet vi sjældent ser, at der er tvivl om, hvorvidt de dømte har været udsat for menneskehandel eller ej, hvorfor de ikke kunne udvises, siger Nanna Krøyer Lundhøj. 

De syv dømte har alle siddet frihedsberøvet siden deres anholdelser, der fandt sted den 12., 19. og 27. august 2020 samt den 4. september 2020.