Skoleledere bekymrede over udvikling: - Tallene siger, der er noget galt

Det er umiddelbart ikke særligt populært at læse til lærer. De seneste tal over optagede studerende på læreruddannelserne vidner om en nedadgående kurve.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at det er sådan her hver gang. Nu har det været sådan i de sidste seks-syv år. Der må jo ske noget. Det nytter ikke noget, siger Torben Voss, der er formand for Vestjysk Lærerforening.

Problemet er især stort uden for de store byer. Læreruddannelsen i Nørre Nissum har for eksempel optaget 35,8 procent færre studerende end sidste år, ligesom seminariet i Skive oplever et fald på 20,5 procent. Her er der blot optaget 31 nye studerende på trods af 158 studiepladser.

I Silkeborg er optaget faldet med 23,0 procent, og 83 ud af 240 studiepladser er blevet besat.

- Det er jo en vigtig funktion, vi som lærer går og har herude. Vi skal dække rigtig mange kommuner, men der er ikke rigtig nogen, der vil være lærer herude, siger Torben Voss.

Lærerforeningen peger på, at årsagen til faldet kan være, at lærerfagets ry har lidt et knæk de seneste år.

- Tallene siger, der er noget galt. Jeg tror, folkeskolereformen i 2013 har betydet noget, og så er der noget med lærernes arbejdsmiljø. Den skal gøres bedre. Det skal simpelthen være soleklart for de unge mennesker, at de kommer ud til et godt sted at være, i stedet for at de hører historier om, at det er svært at være sammen med eleverne og gøre sit arbejde ordentligt, siger lærerforeningens formand.

Små skoler er ekstra udfordrede

På Hjerm Skole ærgrer man sig over de ringe udsigter til at kunne skaffe lærere i fremtiden.

- Det er da bekymrende, for vi står med den samme udfordring, man gør andre steder, at vi skal skifte en vis del af lærerne ud over de næste år, og jo sværere det bliver at rekruttere de nye lærere, jo mere kamp bliver der om de lærere, der er her i området, siger Anders Aagaard, der er skoleleder på Hjerm Skole.

Skolelederen mener, at problemet især er stort i de tyndtbefolkede områder.

- For en lille skole som Hjerm Skole med 138 elever, kræver det faktisk, at man har nogle lærere, som har et bredt udbud af linjefag for at kunne dække ind. Alt for smalle lærere er sværere at bruge på de mindre skoler, og der er flere mindre skoler ude i Vestjylland, så vi står med et åbent behov for at få de her nyuddannede lærere, siger Anders Aagaard.

Vestjysk Lærerforening har svært ved at finde den gyldne løsning på problemet, men kommunerne har uden tvivl en vigtig rolle.

- Det er svært at lokke folk fra Århus og herover til. Der skal virkelig kræses om dem, hvis de skal herover. Kommunerne skal gøre sig kendte og bemærkede og sørge for gode arbejdsvilkår for lærerne, siger Torben Voss.

Læreruddannelsen er en professionsbachelor, der tager fire år.