Seernes billeder: Når skolen lukker er der tid til lektier, hobbyer og hygge

Tak for de mange billeder, I har sendt hele dagen. Vi er glade for at kunne følge med i, hvad I laver. Her kan I se et lille udvalg af billederne.

Ida Dean Richtendorff fra Frederiks skriver, at de er tre ud af fire i hjemmet, der skal studere.

Foto: Privatfoto

Selvom mange af os har været hjemme hele dagen, ser det ikke ud til, at I har kedet jer.

Vi har fået mange seerbilleder, og her kan I se et lille udpluk af dem. 

Nogle har haft næsen dybt begravet i bøger og lektier, imens andre har fået plejet de fritidsinteresser, som der ikke er så meget tid til i en travl hverdag.

Lektierne skal stadig laves

Skolerne er lukket, og eleverne er sendt hjem - men altså ikke på ferie.

Der skal stadig læses og laves lektier, og det har flere af jer delt billeder af. 

Ida Dean Richtendorff fra Frederiks læser på HF i Viborg. Hun skriver: Mine to ældste børn går på Frederiks Skole, min mindste i børnehave. Vi er 3 ud af 4, der nu skal studere hjemme og sende afleveringer online. Jeg er alenemor, så det bliver nogle meget hårde uger!

Tid til fritid

Flere steder i landsdelen er det ikke skolebøgerne, der har haft førsteprioritet.

Her er fritidsinteresser blevet dyrket, og hænderne har været skruet godt på til noget praktisk arbejde.

Hos Hanne Mikkelsen fra Ølgod er der gang i penslerne. Hun skriver: Jeg har taget billede af en læringssituation. Hvert barn renoverer sit værelse med hjælp. Her males lister. Vi skal jo anspore dem til at blive interesserede i gør-det-selv, så de kan klare sig.

Mette Knudsøø strikker i den gode sags tjeneste. Hun skriver: Her er jeg gået i gang med at lære at strikke via youtube. Så kan der komme endnu flere små “krammedyr” ud på sygehuse og lægehuse her i området.

Janni Laura Bramsen hygger med sine to børn, imens manden er på arbejde. Hun skriver: De sover begge nu, da de syntes, de skulle op klokken 3.30 og klokken 5 i morges. Så mor har lidt alene tid nu.

Hos Anette Christensen har de været i gang med skolearbejdet.

Foto: Anette Christensen / Privatfoto
Helene Dueholm Thomsen skriver: I dag har vi været kreative og ellers står den på hygge med leg, spil og film.

Foto: Helene Dueholm Thomsen / privatfoto