Se alle højdepunkterne: Sådan gik det, da Folketinget genåbnede
Tirsdag åbnede et nyt folketingsår. Læs her, hvordan det gik, da TV MIDTVEST fulgte åbningen og talte med landsdelens politikere.
Tirsdag genåbnede Folketinget. Åbningen, der samtidig var begyndelsen på et nyt folketingsår, skal ifølge Grundloven altid finde sted første tirsdag i oktober.
TV MIDTVEST fulgte åbningen og talte med landsdelens politikere. Her kan du se og læse, hvordan det gik:
Sådan er dagen gået
Politisk redaktør Klaus Knudsen Pedersen er klar til at gøre status over Folketingets åbningsdag.
Vi siger tak, fordi du fulgte med.
Søren Gade skal vælges igen
For Venstres Søren Gade er åbningen af Folketinget også en valgdag. Formelt set er vestjyden Folketingets formand for ét år ad gangen, og det år udløber tirsdag, hvor han skal vælges igen.
Nu begynder sidste runde af debatten
Runde to af debat i gang
Første runde i gang
Silkeborg-politiker har særligt slips på
Thomas Jensen (S) fra Silkeborg deltager til Folketingets åbning med et Silkeborg IF-slips.
Det er en fast tradition, forklarer han.
- Det er en dejlig tradition som silkeborgenser, siger Thomas Jensen, der er ambassadør i klubben.
Slipset er en gave fra klubben. Der er tale om et jubilæumsslips fra 2017.
Polikere er ankommet
Vigtige opgaver venter for Torsten Schack, mener statsminister
Statsministeren taler om nogle af de vilde vejrhændelser, Danmark har oplevet.
Hun spørger, om vi har et bedre beredskab i dag, end vi havde under decemberstormen i 1999?
Det skal vi have, for verden har ændret sig. Mette Frederiksen nævner corona og krig i Europa som eksempler.
- I en urolig verden skal Danmark være bedre rustet, siger hun og nævner det nye ministerium for samfundssikkerhed og beredskab.
Torsten Schack Pedersen (V) blev i august udnævnt som minister for samfundssikkerhed og beredskab.
Gade genvalgt som formand
Umiddelbart inden statsminister Mette Frederiksen (S) begyndte på sin åbningstale blev Søren Gade (V) genvalgt som formand for Folketinget.
Posten som formand bestrides for ét år af gangen.
Regeringen vil tilbyde alle unge at gå i gymnasiet
Regeringen vil "tilbyde alle unge at gå i gymnasiet", lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S) i åbningstalen tirsdag i Folketinget.
Det sker i erkendelse af, at det har været svært at få de unge til at vælge en erhvervsuddannelse, når man er ung.
- Fremover synes vi, vi skal tilbyde alle unge at gå i gymnasiet, for det er det, de fleste unge vil. Det synes jeg, vi voksne skal lytte til. Men det skal være et andet gymnasium end i dag, siger Mette Frederiksen i talen.
Da regeringen blev dannet, tog man ellers initiativ til at få flere unge væk fra gymnasiet og ind på en erhvervsuddannelse.