Rune har skiftet molekylærbiologi ud med en præstekrave: - Det er meget værdifuldt

Biskop Henrik Stubkjær håber, at kirken kan få lov til at ansætte flere som Rune Hoff Lauridsen i præsteembedet i fremtiden.

Rune Hoff Lauridsen har været sognepræst i godt et år. Foto: Lone Bergholdt Hald

Millioner af celler er skiftet ud med over 1600 sognebørn i Rune Hoff Lauridsens arbejdsliv.

Han er uddannet molekylær-biolog, men i dag er Rune Hoff Lauridsen præst i Haderup og Feldborg Sogne.

Læs også Biskopper vil præstemangel til livs ved at ansætte lærere

Selvom springet fra biolog til præst kan virke meget stort, så har det virket naturligt for Rune Hoff Lauridsen.

- Jeg har altid arbejdet med kirker og kristendom ved siden af mit studie og mit professionelle arbejdsliv. Jeg har for eksempel været meget aktiv i forskellige kirkelige foreninger, fortæller han.

Årsagen til, at en biolog kan stille sig op på prædikestolen, er den såkaldte paragraf 2-ordning, der skal afhjælpe præstemangel.

Paragraffen giver personer, der ikke er uddannet teologer, mulighed for at få et præsteembede.

Brug for lempelse af ordning

Det er vigtigt, at folkekirken har den mulighed, mener Henrik Stubkjær, der er biskop i Viborg Stift.

Om få år kommer folkekirken nemlig til at mangle præster. De nye teologer, der uddannes, kan slet ikke dække det antal ledige embeder, der kommer, når mange præster går på pension.

Derfor er han glad for, at en mand som Rune Hoff Lauridsen er blevet præst, og han håber, at flere kan få lov til at benytte sig af ordningen i fremtiden.

- Det er en lille smutvej, der gør det muligt at søge embeder i folkekirken som præster. Vi står overfor en præstemangel, og derfor er vi nødt til at gøre noget. En af mulighederne kunne være at udvide den her paragraf 2, siger Henrik Stubkjær.

Henrik Stubkjær ønsker, at man lemper paragraf 2-ordningen, så man kan komme den akutte præstemangel til livs.  Foto: Lone Bergholdt Hald

Biskoppen oplever, at interessen for ordningen er stor, men at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at bruge den lige så aktivt, som han kunne ønske. På landsplan er der kun én til to om året, der bliver præster gennem paragraf 2.

- Det er bestemt ikke for hvem som helst. Det er for dem, der har et indgående kendskab til kirken og teologi i forvejen, som er villige til at gå igennem en særlig efteruddannelse. Derudover bliver det vurderet, om vi mener, de har, hvad der skal til, for at kunne løfte et præstembede, siger Henrik Stubkjær.

Nysgerrige sognebørn

Rune Hoff Lauridsen blev opfordret til at ansøge om at blive præst gennem paragraf 2-ordningen af provsten i Holstebro.

Læs også Kulturminister om præstemangel: Vi prøver at åbne ny dør

- Jeg var ikke sikker på, det lige var mig. Men han var meget insisterende og blev ved med at opfordre mig til det. Til sidst kontaktede jeg biskoppen, fordi jeg undervejs i det forløb fandt ud af, at jeg gerne ville være præst, fortæller han.

Rune Hoff Lauridsen har læst til præst på et selvstudie i to år, inden han kunne trække i præstekjolen. I dag er han faldet godt til i sit nye job.

- Der har selvfølgelig været en nysgerrighed omkring det her med, at jeg har en anden baggrund – og at jeg har haft et arbejdsliv før. Jeg har noget erfaring med mig i bagagen, men de har taget rigtig godt imod mig, siger Rune Hoff Lauridsen.

I dag har han været sognepræst i godt et år, og han er sikker på, at han er landet på den rigtige hylde.

- Jeg er glad for at være præst. Det er meget værdifuldt. Jeg kan mærke, at det betyder noget, siger han.

Biskop Henrik Stubkjær fortæller, at det er flest lærere og sygeplejersker der har vist interesse for den korte præsteuddannelse.