Røver meldte sig selv

Den mand der begik røveri i Engesvang fredag, meldte sig selv til politiet lørdag.

PolitiAerme.jpg

Han pakkede tandbørsten og lidt skiftetøj, og ringede så til politiet og meldte sig selv. Sådan fik politiet fat i den 20-årige mand, der fredag aften begik væbnet røveri mod Dagli' Brugsen i Engesvang. Ved røveriet truede han med en kniv, og slap afsted med 3.500 kroner.

Ifølge AOH.dk, ringede manden til politiet fra sit hjem i Them, og sagde at han var klar til at blive hentet.

POLITIET VIDSTE HVEM HAN VAR

Ud fra overvågningsbillederne vidste politiet hvem røveren var, men havde ikke fundet ham hjemme på bopælen. Han er tidligere kendt af politiet for kriminalitet. Nu sidder han i arresten i Holstebro, og fremstilles i grundlovsforhør i løbet af søndag.