Røde kort til byggepladser

Straks-påbud på masser af byggepladser i dag. Arbejdstilsynet kom på uventet besøg og kunne konstatere at sikkerheden langtfra er iorden.

Over 50 byggepladser i det midt- og nordjyske område fik i dag uanmeldt besøg af arbejdstilsynets kontrollører.

På over halvdelen af byggepladserne måtte kontrollanterne hæve det røde kort og give et strakspåbud, fordi der ikke var sikret nok ved arbejde i højden. Et sted oplevede tilsynet, at en arbejder gik i 8-9 meters højde uden nogen form for sikring.

Omkring ti steder var det også så galt med støj og manglende høreværn, at det udløste påbud fra Arbejdstilsynet.


Læs flere artikler fra Midt- og Vestjylland eller i kategorien Samfund.