Regeringen skal undgå at udskyde ny politiaftale igen

På grund af store udfordringer hos politiet og anklagemyndigheden besluttede regeringen sidste år at udskyde forhandlingerne om en ny flerårsaftale med et år for at få mere tid til at danne sig et overblik over problemerne. Den seneste aftale gik fra 2016 til 2019.

I august i år kunne justitsminister Nick Hækkerup (S) så præsentere regeringens udspil til en ny flerårsaftale for dansk politi.

Men her kort før jul er der endnu ikke landet en aftale, så det er ved at spidse til, hvis det skal nås før 2021.

Med til historien hører også, at coronakrisen har forsinket forhandlingerne. Senest har Justitsministeriet været en del i vælten på grund af minksagen, hvor det viste sig, at der ikke var lovhjemmel til at aflive alle mink i Danmark.

Nærpolitienheder er på dagsordenen

Onsdag aften begynder slutfasen i forhandlingerne dog.

Og status er, at alle Folketingets partier fortsat er med ved forhandlingsbordet.

Regeringen vil blandt andet oprette 20 nærpolitienheder, som skal være åbne mindst 15 timer om ugen. De skal placeres over hele landet, hvor der nu er langt til politiet. Ti i Østdanmark og ti i Vestdanmark.

Som en del af finansieringen af udspillet vil regeringen halvere Rigspolitiet. Nærmere bestemt skal det reduceres med 900 årsværk, hvis det står til regeringen.

Besparelser på uddannelsernes markedsføringsbudget skal også sikre den nødvendige finansiering, hvis det står til regeringen.

Den lægger op til en besparelse på 100 millioner kroner i 2021. Fra 2022 til 2024 lægges der op til en årlig besparelse på 150 millioner kroner.

Helt præcis går pengene fra "markedsføringsudgifterne på de gymnasiale uddannelser og de videregående uddannelser".

Et dansk FBI

Men besparelser på uddannelsesområdet går ikke. Det mener regeringens støttepartier SF, Enhedslisten og De Radikale. Enhedslisten har i øvrigt aldrig været med i en politiaftale før, men øjner i år muligheden for det, siger retsordfører Rosa Lund (EL).

- For os er det vigtigt, at vi sikrer, at mennesker, der har været udsat for voldtægt og digitale sexkrænkelser, får en bedre retssikkerhed, når de møder hos politiet, siger hun om partiets hovedprioriteter.

Desuden lægger regeringen op til, at otte nuværende specialenheder, herunder Søik, der populært kaldes Bagmandspolitiet, samles i en ny politikreds. Den nye kreds kan blive den 13. i landet. Og den vil få 800 medarbejdere.

Kredsen har arbejdstitlen National Efterforskningsenhed. Den skal opklare de mest komplicerede forbrydelser. Hækkerup drømmer om at få en dansk pendant til FBI - forkortelsen for det amerikanske forbundspoliti.

I et udkast til en aftale, som DR Nyheder kunne læse i sidste måned, fremgik det, at politiet skal rykke ud til indbrud inden for 24 timer.

Det fremgik desuden af udkastet, at hvis indbrudstyven stadig er på gerningsstedet, så skal politiet rykke ud med det samme.

Står det til regeringen, skal flere optages på politiskolen i 2021 og 2022, hvilket skal sikre yderligere 300 politibetjente.

Men det er ikke nok, mener Dansk Folkepartis gruppeformand og retsordfører, Peter Skaarup.

- Vi går efter at hæve antallet af betjente. Vi vil som minimum have 800 politibetjente i denne forligsperiode. Vi så gerne, at det var 1300 eller 1400, men jo flere vi kan få, jo bedre. Det vil give tryghed, og det kan sænke sagsbehandlingstiderne for borgerne, siger Skaarup.

Efter planen skal den nye politiaftale løbe fra 2021 til 2024. Hvis alt går som smurt, lyder det fra flere sider, at der kan landes en aftale i denne uge.

/ritzau/