Regeringen beder EU om mere tid til at sikre vandmiljø

Det kniber for Danmark med at nå fastsatte EU-krav om godt vandmiljø. Derfor beder ministerium om bedre tid

Behover for at skubbe tidsplanen skyldes "tidsmæssige, naturgivne, praktiske og økonomiske udfordringer", oplyser ministeriet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (arkiv)

Vandmiljøet har det ikke helt så godt, som det burde. I hvert fald ser det ikke ud til, at Danmark kan leve op til de fastsatte EU-krav om kvaliteten for vandmiljøet i 2027.
    
Derfor beder regeringen EU om udskydelse af deadline, så det bliver muligt for Danmark at nå. Det skriver Berlingske mandag.

Læs også Omstridte danske vandplaner kommer ikke for EU-Domstolen

Deadline er allerede blevet rykket flere gange, siden EU's vandrammedirektiv blev vedtaget i 2000. Først skulle vandmiljøet forbedres inden 2009, så 2015, det blev til 2021, og deadline ser allerede ud til at blive rykket igen til 2027.
    
Ifølge Stiig Markager, der er professor og havbiolog ved Aarhus Universitet, er det især landbruget, som udleder store mængder næringsstoffer.
    
- Det har vi arbejdet med at reducere siden omkring 1990, og vi har nået en hel del. Men i midten af 00'erne går indsatsen i stå, og siden 2011 er udledningerne steget.
    
- Det kræver en rigtig stor indsats og omstilling i Danmark, fordi vi har et så intensivt landbrug. Der har ikke vist sig politisk vilje til at gennemføre den omstilling, siger han.

- Forarmer landskabet

Behovet for at skubbe tidsfristen yderligere skyldes "tidsmæssige, naturgivne, praktiske og økonomiske udfordringer", skriver Miljø- og Fødevareministeriet i et høringssvar ifølge avisen.
    
Ministeriet finder det vigtigt, at fristen rykkes "ud over 2027 med henblik på at nå miljømålene fuldt ud".
    
Sker det, vil vand blive mere grumset, og flere fisk kan dø, vurderer Stiig Markager.
    
- Det forarmer landskabet, så der kun bliver de så at sige kedelige arter tilbage. På landjorden udskiftes orkidéer med brændenælder, og ude i fjordene går det helt galt.
    
- Der ender næringsstofferne ude, og der forårsager de uklart vand, der får ålegræs til at forsvinde, og de forårsager iltsvind, der kan føre til fiskedød. Vandet og bunden blive mudret, og det er alt sammen negativt, hvis man vil bade, fiske eller sejle på havet, siger han.
    
/ritzau/
  

Læs også Landbruget slås med staten om milliarddyre vandplaner