Rambuktyveri mislykkes

Evnerne slog ikke til for fire rambuktyve, da de i nat forsøgte rambuktyveri i Skive. Bilen sad fast i ejendommens facade og tyvene måtte stikke af.

PolitiErme.jpg

Det lykkedes ikke fire tyve at slippe afsted med tyvekoster fra en guldsmed i Skive tidligt imorges.

De fire forsøgte ellers klokken 0430 at torpedere Guldsmed Hartmann i Adelgade med en Audi 80. På bilen havde de monteret noget tømmer, der skulle fungere som rambuk mod butikken. Men i stedet for at skabe adgang til smykker og ure, så kilede bilen sig fast i facaden, så de hverken kunne komme frem og tilbage.

Det fik tyvene til at tage benene på nakken og stikke af fra stedet.

Politiet sendte efterfølgende en hundepatrulje ud for at lede efter dem, men sporet forsvandt på en nærliggende P-plads.

Politet tror, at der er tale om de samme fire mænd, som tidligere på ugen stak af med smykker og ure for op i mod en million kroner efter et rambuktyveri mod en guldsmed i Struer .