Radikale om taxamangel i provinsen: - Man har gjort det for dyrt at starte op

Radikale Venstres transportordfører Andreas Steenberg erkender, at liberaliseringen af taxaloven har været problematisk.

Radikale Venstres transportordførere Andreas Steenberg erkender, at liberaliseringen af taxaloven har været problematisk.
Radikale Venstres transportordførere Andreas Steenberg erkender, at liberaliseringen af taxaloven har været problematisk.
Foto: Thomas Lekfeldt / Ritzau Scanpix

Der er kommet længere og længere mellem taxaerne, når man bor i tyndtbefolkede områder. 

Sådan lyder kritikken fra Horesta og Landsdistrikternes Fællesråd, efter en undersøgelse har vist, at 77 procent af virksomhederne uden for de større byer, oplever problemer med at få en taxa. 43 procent vurderer, at problemet er blevet større end sidste år.

Spørger man Andreas Steenberg, der er transportordfører i Radikale Venstre, der var med til at liberalisere taxaloven, har han forståelse for kritikken, om at der er blevet for langt mellem taxaerne.

- De har de ret i og det påpegede blandt andet jeg allerede dengang vi lavede loven, siger han. 

For dyrt at starte virksomhed

- Man har simpelthen gjort det for dyrt at starte en taxa-virksomhed op. Man skal ligge en halv million for at starte virksomhed og så skal man ligge 40.000 per bil. Det gør simpelthen, at det er svært, at få det til at løbe rundt i mindre befolkede områder, som vores, siger Andres Steenberg fra Radikale Venstre.

Var det en fejl at ophæve kommune-grænserne, så for eksempel en taxachauffør i Struer kan køre til Holstebro og finde kunder der?

- Nej, det mener jeg ikke. Det, der er en fejl er, at man har gjort det alt for dyrt og alt for besværligt at starte en virksomhed op.

- Jeg mener, at der bør være nogle lempeligere vilkår for at drive virksomhed i landdistrikterne.

4:19
Flere af landsdelens hoteller og restaurenter mangler taxer efter den nye taxalovgivning trådte i kraft i 2017