Prisen er pludselig mere end halveret: Svinebønderne styrtbløder

Rigtig mange svinebønder risikerer at må dreje nøglen om, da priserne på grise er mere end halveret på et år.

grise_styrtbloder.jpg
Foto: Karsten Mortensen, TV MIDTVEST

Svinebønderne er presset i knæ, da priserne på smågrise pludselig er vendt på hovedet.

- Det betyder, at der er rigtig mange af os, som styrtbløder på bundlinjen, siger Torben Hauskov fra Lemvig, der er formand for Danske Svineproducenter.

I runde tal koster det cirka 400 kroner at producere en gris. Sidste forår fik landmanden omkring 550 kroner, når han solgte dyret – og havde dermed en fortjeneste. Nu er prisen dog helt nede på 200 kroner, og dermed taber de penge på hver eneste gris.

- Jeg hører allerede i dag om folk, der drejer nøglen. Det vil komme til at ske i den næste periode også, det er jeg helt sikker på, siger Torben Hauskov.

1:42
Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef ved SEGES, giver sin analyse af krisen.
- Med de her enorme udsving er det bare ekstremt svært at lægge så meget til side, at man kan klare en periode, hvor man taber så meget på sin produktion, som vi gør lige nu, siger Torben Hauskov.  
- Med de her enorme udsving er det bare ekstremt svært at lægge så meget til side, at man kan klare en periode, hvor man taber så meget på sin produktion, som vi gør lige nu, siger Torben Hauskov.  
Foto: Karsten Mortensen, TV MIDTVEST

Sidste år tjente en typisk smågrise-bonde 2,5 millioner kroner, men nu siger en ny prognose, at resultatet i år bliver et minus på over 1,5 millioner kroner.

Hvorfor har I ikke sørget for at lægge til side til dårlige tider?

- Når man har en god periode, lægger vi jo til side. Det har vi lært! Men det skal ligesom holde måde med hinanden de to ting også, og det vi ser lige nu, kan slå benene væk under selv den bedste og stærkeste, der har lagt allermest til side, siger Torben Hauskov.

Ud over de ekstremt lave svinepriser er landmændene også ramt af sommerens tørke, der betyder at foderet til grisene bliver dyrere.

Umiddelbart er der ikke udsigt til en stigning i prisen på grisen.

3:36