Pressede forbrugere holdt på pengene black friday

Prisstigninger og manglende coronarestriktioner har ifølge økonom fået black friday-salg til at dykke.

Black friday-salget dykkede lidt i år sammenlignet med sidste år. Det kan var et skidt varsel for julehandlen, vurderer Danske Banks privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen.
Black friday-salget dykkede lidt i år sammenlignet med sidste år. Det kan var et skidt varsel for julehandlen, vurderer Danske Banks privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen.
Foto: Martin Sodemann, TV MIDTVEST

Efter et år med usædvanligt store prisstigninger holdt de danske forbrugere tilsyneladende igen på black friday og i hele ugen omkring.

Det viser tal fra Danske Bank. De er baseret på kortforbruget hos omkring en million forbrugere i Danmark. Her kan man se, at black friday-salget lå næsten fem procent lavere i kroner og øre end sidste år.

Black friday er i USA fredagen efter højtiden thanksgiving, hvor der er tradition for særlige tilbud og ekstraordinær meget handel. Fænomenet er de seneste år kommet til Danmark, hvor thanksgiving ellers ikke fejres.

Dykket i black friday-salget i år kan ifølge Danske Banks senioranalytiker og privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen blandt andet spores tilbage til, at de forskellige husholdninger er pressede af de højere priser.

- Vi får simpelthen mindre for pengene. Selv hvis vi havde brugt det samme på black friday som sidste år, så havde vi fået mindre for det, siger hun.

Men hun peger på, at der også er noget andet på spil. For det er ikke kun 2022, der er særlig på grund af inflationen.

2021, som salget i år sammenlignes med, var særligt, fordi der stadig var efterdønninger af coronarestriktioner. Det er også med til at få black friday-salget i år til at se sløjere ud.

- Forbruget er aftaget i kroner og øre. Det skyldes blandt andet det her pres, der er på familiernes økonomi. Men jo også, at under corona var det i stor stil varer, som vi brugte penge på. Vi købte en hel masse til hjemmet.

- Det gør vi slet ikke i samme stil nu. Nu er der andre ting at bruge penge på såsom at rejse og tage til julefrokost og den slags.

Tesen er, at husholdningerne sidste år ikke skulle bruge penge på eksempelvis en vinterferie, en ny kjole til julefrokosten eller teaterbilletter.

De penge blev så i stedet brugt på indkøb af eksempelvis elektronik og møbler til hjemmet.

Uden restriktioner i år er de penge ifølge Louise Aggerstrøm Hansen tilsyneladende røget tilbage til brug på eksempelvis rejser, tøj og sociale aktiviteter.

Derfor viser de sig ikke i salget på black friday. Men ser man på det samlede detailsalg - altså inklusive salg, der ikke relaterer sig til black friday - er forbruget faldet med "blot" 2,5 procent i ugen omkring black friday.

Det ændrer dog ikke ved, at der stadig er tale om, at forbrugerne i Danmark bruger færre penge end samme tid sidste år. Derfor tror Louise Aggerstrøm Hansen, at julehandlen meget vel kan lide samme skæbne som black friday-salget.

- Jeg er lidt bekymret på julehandlens vegne. Jeg tror ikke, at den bliver lige så stærk som de seneste år, siger hun.

- Simpelthen fordi vi har andre ting at bruge penge på - især nogle af de her sociale ting og rejser, men også fordi vi er pressede på økonomien, og folk mærker, at pengene ikke rækker til det samme som for et år siden.