De mest højteknologiske landmænd bruger laboratorieanalyser af gylle, satellit-målinger af markernes kvælstofbehov og landbrugsmaskiner, der automatisk doserer, hvor på marken, den skal sprede mest gødning, når markerne skal dyrkes.
Teknologier, der delvist kan erstatte efterafgrøder, som skal sikre, at overskydende kvælstof ikke siver ud i søer, åer og fjorde eller ender i grundvandet.
- Det er kun få år siden, at muligheden for, at erstatte efterafgrøder med præcisionslandbrug var på forsøgsbasis. Nu er præcisionslandbrug for første gang et muligt alternativ til målrettede efterafgrøder for alle landmænd, og derfor er det glædeligt at se så mange, der griber den mulighed, siger teamleder i Landbrugsstyrelsen Jakob Møgelvang i en pressemeddelelse fra Landbrugsstyrelsen.
Ved hjælp af præcisionslandbrug kan landmanden sikre, at jorden får præcis den mængde kvælstof, afgrøderne har brug for.
I alt vil de 494 landmænd, der bruger de højteknologiske metoder, samlet dyrke et areal på over 98.962 hektar som præcisionslandbrug.
