Populært at brevstemme

Ved dette valg er der markant flere, der brevstemmer end ved sidste folketingsvalg i 2007.

080911Brevstemme.jpg

Her en uge før valget er der allerede mange, der har sat sit kryds. Ved dette valg er der markant flere vælgere, der har valgt at brevstemme på forhånd i forhold til tidligere. I Ringkøbing-Skjern Kommune, Herning Kommune, Viborg Kommune og Thisted Kommune oplever de, at antallet af brevstemmer er helt op til tredoblet i forhold til valget i 2007.

- Der er rigtig mange folk, der fortæller, at de skal på ferie. Men mange har også den opfattelse, at det er vigtigere at stemme denne gang frem for valg sidst, forklarer Else Meldgaard, der er ansvarlig for folkeregistre ved Borgerservice i Thisted.

Ved sidste valg var der i Thisted Kommune på nuværende tidspunkt 533, der havde brevstemt. I år er der 728 personer, der har sat deres kryds. Seneste mulighed for at brevstemme er tirsdag den 13. oktober. 

Læs mere om brevstemmer til Folketinget her.