Politisk garanti for tre klasser per årgang kan redde udkantsgymnasier
Ifølge interesseorganisationen Danske Gymnasier er det afgørende at sikre gymnasier uden for de store byer.
Hvis man vil sikre, at landets unge har adgang til gymnasier uden for de store byer, er politisk handling afgørende.
Det mener formanden for interesseorganisationen Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø. Hun er glad for, at der er udsigt til en politisk aftale inden sommerferien, der skal hjælpe økonomisk trængte udkantsgymnasier.
Ifølge Birgitte Vedersø kan en del af løsningen være, at gymnasier, der ligger længst væk fra de store byer, bliver garanteret tre klasser på hver årgang.
- Hvis der er ansøgere til to klasser, så skal de have overført den tredje fra andre gymnasier, fordi tre klasser efter vores vurdering er minimum, hvis man skal være bæredygtig.
- Det vil kræve, at man i et lille omfang skal flytte rundt på elever, siger hun.
Flere midt- og vestjyske gymnasier står til færre penge
Gymnasier i mindre byer har oplevet fald i elevtallene de seneste år, og den udvikling ser ud til at fortsætte frem mod 2030. Det viser et nyt notat fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Det faldende elevtal presser gymnasiernes økonomi, da gymnasierne får penge per elev.
Samlet set har 26 gymnasier, der får et såkaldt udkantstilskud, oplevet et fald i tilgangen på 25 procent. Det skønnes, at nedgangen fortsætter frem mod 2030.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil have en aftale om elevfordeling på plads inden sommerferien.
Ifølge Birgitte Vedersø er det afgørende, hvis alle borgere i Danmark skal have lige adgang til uddannelse.
- Vi kunne se for 40 år siden, at befolkningens uddannelsesniveau steg rigtig meget, i takt med at vi fik flere gymnasier rundt omkring i landet.
- Det er en helt afgørende faktor for, at vi ikke har et skævt land, at der er god adgang til ungdomsuddannelser i hele landet, siger hun.
Elever roser de små gymnasier
Ifølge Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er det især er unge, der i forvejen er på kanten af uddannelsessystemet, der falder fra, hvis transporttiden bliver for lang.
- Og så ved vi i øvrigt, at det faktisk er nogle af de mindre gymnasier, der scorer højt på trivsel, men som også scorer højt på løfteevne af faglighed, siger elevernes formand, Ingrid Kjærgaard.
- Det er virkelig nogle af de gymnasier, hvor man får en rigtig god uddannelse, tilføjer hun.
Ordfører for ungdomsuddannelser i SF Astrid Carøe håber også på en politisk aftale inden sommerferien.
- Vi vil blandt andet gerne lægge kapacitetsloft på gymnasierne i byerne, så de ikke bare kan udvide, hvis der kommer flere elever, og også få ændret taxametersystemet, så der ikke er et konkurrenceelement mellem gymnasierne, siger hun.
