Politikerne om Klimaklassen: Vi skal handle nu

Hvad stiller vi op med alt det affald, der kommer ud af vores store forbrug af plastik? Hvad gør vi med den mikroplast, der overalt i verden findes i vores drikkevand?

Magasin-vært Klaus Knudsen Pedersen havde i forlængelse af tv-eksperimentet "Klimaklassen" inviteret både fagfolk og politikere i studiet for at debattere emnet.

Til spørgsmålet om, hvor meget plastik der er på kloden og i havet, erkender direktør for Plastindustrien, Thomas Drustrup: 

- Svaret er entydigt. For meget. Vi har at gøre med en problemstilling, som er utroligt alvorlig, og som vi tager enormt seriøst.

Direktøren efterlyser dog mere information og data på, hvor meget plast der rent faktisk er, så man bedst muligt kan håndtere problemerne. Det koster penge og er op til regeringen at sætte af på finansloven.

Sortering og genanvendelse

Ingen af de medvirkende rundt om bordet er uenige i påstanden om, at plastikaffaldet er blevet et meget stort problem, som der skal handles på hurtigst muligt. Det handler i meget høj grad om at få samlet plastikken ind igen, så det kan genanvendes i stedet for at blive brændt eller smidt i naturen.

Industrien gør det ret godt, det store problem ligger i vores husholdningsaffald. Her var Danmark i 2014 det dårligste land ud af 30 europæiske lande til at genanvende plastaffaldet.

Alt for mange forskellige typer plast

Et andet problem er, at plast ikke bare er plast. Til én vandflaske er der for eksempel typisk brugt tre forskellige typer plast - en til selve flasken, en anden til låget og en tredie type til klistermærket med varedeklarationen. De forskellige typer plast kan ikke arbejde sammen, derfor er det så umådeligt vigtigt at få produkterne ensrettet, mener direktøren for Plastix i Lemvig, Hans Axel Kristensen. Hans virksomhed laver plastikgranulat af gamle fiskegarn.

- Vi skal få fingeren ud og se at komme igang, for det er store problemer, der skal håndteres, og det kræver enormt store investeringer at få det til at lykkes, fordi det lige præcist kræver, at man forstår det her som noget, der både skal indsamles og sorteres, men det skal også homogeniseres, for man kan jo ikke bare tage alle mulige plasttyper og blande dem sammen i en stor pærevælling, understreger han. 

Hans Axel Kristensen foreslår en afgift til industrien, hvis ikke man går ind og bruger 5-10% af sin produktion på genbrugsplast, mens Christian Raabjerg Madsen foreslår at kommunerne, som i dag har mange forskellige sorteringsmåder, skal tvinges til at levere en ensartet kvalitet, så virksomhederne kan bruge restproduktet.

Mikroplast - men Danmark skal ikke gå forrest

I samarbejde med resten af EU forsøger Danmark at få lavet et forbud mod mikroplast i kosmetik og cremer, men hverken socialdemokraterne eller Thomas Danielsen, medlem af Folketinget for Venstre og formand for Folketingets Klima- og Energiudvalg, er villige til at lade Danmark tage skridtet selv og forbyde danske producenter at bruge mikroplast. Argumentet er, at det skal være ens for alle lande.

Der er dog en national handleplan for håndtering af plast på vej, og den kunne Christian Raabjerg Madsen godt tænke sig at regeringen var lidt hurtigere til at få skubbet i søen. Samtidig indrømmer han, at hans eget parti sov i timen, da den havde regeringsmagten.

Danmark kan positioneres som teknologisk grønt førende land

De store problemer ligger blandt andet i Asien, men derfor kan Danmark godt gå forrest og finde på teknologisk grønne initiativer, der kan hjælpe på problemerne og sælges til Asien, mener Thomas Drustrup, direktøren for Plastindustrien og efterlyser hjælp fra regeringen.

- Det kan være med til at vi i Danmark får både noget vækst og viden, vi kan handle med. Så vi både kan være med til at løse en miljøudfordring, men også så vi positionerer Danmark som et innovativt og teknologisk førende land, siger han.