Politiet uddeler bøder: Flere trodser afbrændingsforbud

Flere gange har politiet her i weekenden måtte rykke ud for at få borgere til at slukke bål og grill.

Det koster mange penge, hvis du vælger at tænde op i kulgrillen i øjeblikket.
Det koster mange penge, hvis du vælger at tænde op i kulgrillen i øjeblikket.
Foto: Nikolai Linares / Ritzau Scanpix

Det koster nemt 5000 kroner, hvis politiet tager en i at trodse afbrændingsforbuddet, som lige nu dækker samtlige kommuner.

Alligevel er det sket flere gange i løbet af weekenden.

- Vi har været ude til en del her de sidste par døgn. Det koster oftest 5000 kroner i bøde, men der kan være formildende omstændigheder, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Nielsen.

Han fortæller, at de i går blandt andet måtte besøge en vejfest, der havde tændt grillen, og samtidigt også måtte stoppe nogle unge fra at grille i en plantage.

Udlændige ved det ikke

Det er dog ikke kun danskere, der bliver bedt om at slukke for ilden. Vagtchefen fortæller også, at de flere ganske har oplevet turister, der ikke har kendt til forbuddet.

Han forklarer, at politiet tager anmeldelser om brud på afbrændingsforbuddet seriøst.

- Det bliver håndhævet, og vi reagerer selvfølgelig, når vi får henvendelser fra utrygge borgere. Lige meget for godt man sikrer sig med vand og lignende, så skal afbrændingsforbuddet overholdes, slår han fast.