Politiet: Relativ fredelig nytårsnat i landsdelen

Der har været et par større brande, men ellers har det været en fredelig nytårsaften og -nat, oplyser politiet.

blå blink
Foto: Mads Claus Ramussen / Ritzau Scanpix

- Det har været en relativ fredelig nytårsnat.

Sådan lyder meldingen fra vagtchef Jan Nørrum ved Midt- og Vestjyllands Politi.

- Vi har et par stykker i kælderen (detentionen red.), og så har der været lidt fyrværkerisager, vold og brande men ikke noget ud over det sædvanlige, fortæller vagtchefen.

I Ikast har der været ild i en garage, og i Idom sydvest for Holstebro måtte politi og brandfolk rykke ud til en brand nytårsaften.

Familien, der bor i huset, var ikke hjemme, så ifølge politiet er ingen kommet noget til i forbindelse med branden.

Det var dette stuehus i Idom, der brændte ned. 
Det var dette stuehus i Idom, der brændte ned. 
Foto: Allan Ødegaard, TV MIDTVEST

Hvad der antændte den, er endnu uvist. Politiet er ved at undersøge brandstedet.