Politiet jager flugt-fange

Fange på flugt set i Vildbjerg

HerningPolitiPatrulje.jpg

Midt- og Vestjyllands Politi satte fredag eftermiddag flere patruljevogne ind i jagten på en 24-årig flugtfange.

Den 24-årige flygtede for en måned siden fra fængslet i Nr. Snede og blev fredag tilfældigvis set i Vildbjerg af en fængselsbetjent, der havde fri.

Eftersøgningen gav ikke resultat i første omgang - politiet indstillede aktionen, men håber nu på hjælp fra offentligheden.

Den 24-årige er almindelig bygget og har kraftige tatoveringer på overarmene. Han er klædt i en hvid t-shirt og sorte Adidas-joggingbukser.

Oplysninger om fangen til Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114.