Politiet fortæller: Rolig påske med få indbrud

Der har ikke været mange indbrud i påsken.

Det er ikke alle indbrudstyve, der overhovedet kom ind i husene.
Det er ikke alle indbrudstyve, der overhovedet kom ind i husene.
Foto: Iris / Ritzau Scanpix

Påsken er ovre, og mange har udnyttet fridagene til at besøge venner og familie rundt omkring i landet.

Det har dog ikke betydet, at indbrudstyvene har kastet sig over private hjem. Politiet rundt omkring i landsdelen fortæller om forholdsvist få indbrud, påsken taget i betragtning.

I Silkeborg har de haft otte indbrud eller indbrudsforsøg i villaer spredt henover påskedagene.

- Vi forventer aldrig direkte, at det bliver slemt, men frygter det altid lidt, fortæller politikommissær hos Silkeborg Politi Politi Bent Riber Nielsen.

En del forsøg

I Herning og Ikast-Brande Kommuner har de også oplevet indbrud. Her har der været 13 indbrud og indbrudsforsøg.

- En står del af dem har været forsøg, hvor det ikke er lykkedes tyvene at komme ind. Der kan stadig dukke mere op, men de fleste anmeldelser plejer at komme mandag, siger Henning Præstegaard fra Herning Politi.

Også i Holstebro har der været indbrud både i villaer og virksomheder, men der er ikke noget der tyder på, at det er de samme gerningsmænd. I Thisted, Viborg og Ringkøbing-Skjern fortæller de også, at det har været forholdsvist roligt.