Politiet endnu langsommere

Midt- og Vestjyllands Politi har slået sidste års bundrekord i responstider.

Ny politibil, udrykning150713.jpg

Landsdelens politi er dem, der er længst tid om at rykke ud i hele landet. Det viser Rigspolitiets opgørelse over de gennemsnitlige responstider for politikredsene i et svar til Folketingets Retsudvalg.

Fra de modtog et alarmopkald gik der i første halvår af 2014 i gennemsnit 10 minutter og 22 sekunder før de nåede gernings- eller skadesstedet. Det er knap et minut langsommere end i 2013.

Forskellen på den hurtigste og den langsomste politikreds er knap tre et halvt minut. Hurtigst er Østjyllands Politi med en responstid på lige godt 7 minutter.

Rigspolitiet har siden 2007 målt, hvor hurtig politiet er til at rykke ud, når det brænder på.

Her er politikredsenes gennemsnitlige udrykningstid for det første halvår af 2014:

- Østjyllands Politi: 07.07

- Københavns Vestegns Politi: 07.17

- Sydøstjyllands Politi: 07.26

- Syd- og Sønderjyllands Politi: 08.47

- Fyns Politi: 09.15

- Nordsjællands Politi: 09.39

- Sydsjællands og Lolland Falsters Politi: 09.48

- Nordjyllands Politi: 10.00

- Midt- og Vestsjællands Politi: 10.04

- Bornholms Politi: 10.06

- Midt- og Vestjyllands Politi: 10.22