Politi: Ni anmeldelser om løse hjulbolte

Midt- og Vestjyllands Politi er i øjeblikket igang med at undersøge anmeldelser om løse hjulbolte.

Det kan være livsfarligt, hvis hjulkapsler sidder løst under kørslen.
Det kan være livsfarligt, hvis hjulkapsler sidder løst under kørslen.
Foto: Jacob Krogsgaard Nielsen

Midt- og Vestjyllands Politi har i løbet af juni modtaget ni anmeldelser om løse hjulbolte. Mange frygter, at det kan være en ny ”trend”, hvor nogle bevidst skruer boltene af dækkene for at forvolde andre skade.

- Hvis det viser sig, at der er folk, som går rundt og løsner hjulene på andres biler, så er det rigtig alvorligt, for det kan få fatale konsekvenser. Hjulet kan falde af, og man kan risikere at køre personer ned, siger politiinspektør hos Midt- og Vestjyllands Politi, Ole Henriksen.

I går var FDM ude for at nedtone den landsdækkende bekymring. Her mener man nemlig ikke, der er noget usædvanligt i, at hjulboltene falder af. Tendensen falder nemlig ind i årstiden, hvor mange skifter fra vinter- til sommerdæk. Derfor opfordrer Ole Henriksen også til, at bilejerne får tjekket bilen efter.

- Jeg synes, man skal kigge på sin bil og spørge sig selv, om tingene ser ud, som de skal. Derudover skal man spørge sig selv: er der noget usædvanligt ved bilens? Lyde, der ikke plejer at være der?

Midt- og Vestjyllands Politi kan endnu ikke se en tendens i anmeldelserne, som de i øjeblikket er i gang med at undersøge.

Straffen for at skrue hjulbolte af kan være op mod otte års fængsel.