Papirsklip med Pia K. på Nr. Vosborg

Pia Kjærsgaard udtalte i dag, at hun godt kunne se sig selv som kulturminister - og hun var selv i det kunstneriske hjørne, da hun klippede papirklip på Nr. Vosborg.

040809PiaK.jpg

Pia Kjærsgaard udfoldede i dag alle sine kunstneriske evner i anledning af Dansk Folkepartis sommergruppe-møde på Nørre Vosborg. Partiformanden mener selv, at hun ville være en glimrende kulturminister. Om sine evner som papirklipper sagde hun med et smil på læben:

- Kunst er jo individuelt, og jeg synes mit klip er kunst - men jeg skal ikke have offentlige støtte for det.

På herregården er der en tradition for papirklip. Værker af så prominente personer som HC Andersen, Prins Joachim og justitsminister Brian Mikkelsen hænger allerede på væggen - nu sammen med Pia Kjærsgaards klip.